At være fagperson

Maria starter sin arbejdsdag med at kigge journalen igennem hos de borgere, hun skal besøge i løbet af dagen. Hun kan se, at Jørgen dagen før har været træt og uoplagt . Han havde ikke overskud til at spise aftensmad.

Maria går ind for at hjælpe Jørgen op og i bad. Men i dag har Jørgen lyst til at blive liggende i sengen. Maria spørger, hvad der er i vejen. Jørgen svarer, at han har det skidt . Han føler sig træt og utilpas . Maria observerer , at Jørgen sveder mere, end han plejer. Hun kører sengens hovedgærde op og tilbyder Jørgen et glas vand. Maria bliver bekymret , for Jørgen plejer at være frisk om morgenen. For at indsamle flere observationer , beslutter hun at måle Jørgens temperatur , og hun spørger Jørgen, om han har kvalme ? Har du hovedpine? Føler du dig varm? Jørgen HAR feber, og han er også begyndt at have en rallende hoste .

Maria overvejer , hvad hun skal gøre. Som fagperson har hun pligt til at reagere på, at Jørgen har det dårligt , og at han ikke vil ud af sengen, men den her situation er uden for Marias kompetenceområde som Social- og sundhedshjælper, så hun beslutter at hente en Social og Sundhedsassistent til at vurdere det videre forløb .

Når Maria tager sin uniform på, er hun professionel og kan tage selvstændige beslutninger inden for sit eget kompetenceområde. Det er hendes ansvar at viderebringe sine observationer til relevante samarbejdspartnere , så en kollega med andre kompetencer , kan være med til at vurdere, hvad der skal gøres.

I fællesskab beslutter Maria og assistenten at udfører en fuld »TOBS« hos Jørgen. Mens assistenten udfører TOBS’en, forbereder Maria Jørgens morgenbad.

Nu har kollegaen undersøgt Jørgen, og på baggrund af Jørgens TOBS-værdier , bliver de enige om at assistenten skal kontakte Jørgens læge. Hun går ud for at ringe til lægen, mens Maria snakker lidt med Jørgen. Lidt efter kommer kollegaen tilbage og fortæller Jørgen og Maria, at der kommer en læge og kigger på Jørgen i løbet af formiddagen.

Jørgen bliver lidt forvirret ; ”SKAL jeg så op nu?” – spørger han Maria. Maria forklarer, at Jørgen skal undersøges af en læge, så de kan finde ud af, hvad han fejler, men Jørgen har ikke lyst til at komme op.

Maria overvejer, hvad hun skal gøre. Hun kan ikke tvinge Jørgen ud af sengen, men hun kan prøve at motivere ham til at komme op. Maria ved, at Jørgen godt kan lide at få kaffe om morgenen, så hun siger, at de kan drikke en kop kaffe sammen, når han er kommet op – og så vil Jørgen alligevel gerne op. Maria hjælper Jørgen ud af sengen og i bad.

Da Jørgen er færdig med badet og har fået morgenmad, spørger Maria, om de sammen skal ringe til Jørgens datter og fortælle, at han er dårlig? Maria ved, at Jørgens datter gerne vil vide, hvis Jørgen har det skidt. Jørgen siger ja-tak. Han beder Maria om at ringe, for han er stadig sløj . Maria må gerne snakke med sine nærmeste kolleger om Jørgen, og hun må gerne ringe og fortælle Jørgens datter, at han er syg, men derudover har hun tavshedspligt , og må ikke snakke med andre om Jørgens helbred . Maria ringer til Jørgens datter, og de aftaler , at datteren kommer på besøg i løbet af dagen.

Efter morgenplejen og kontakten til Jørgens datter dokumenterer Maria i journalen. Hun skriver kort og præcist , hvad hun har observeret, og hvad hun har gjort ved det. Hun bruger altid relevante fagudtryk , når hun beskriver sine egne observationer og handlinger. Det er vigtigt, at hun er professionel og skriver helt objektivt i sin dokumentation og udelukkende dokumenterer sine egne observationer og handlinger .

Bagefter taler Maria og kollegaen om, at det muligvis kan være en lungebetændelse. Maria ved, at det kan være farligt, hvis ældre mennesker får lungebetændelse , så hun bliver glad, da hendes kollega roser hende for hendes observationer og handlinger, og for hendes dokumentation i journalen. Samtidig anerkendes Maria for at have taget kontakt til de pårørende , fordi det er at udvise helhedsforståelse for Jørgen. Kollegaen siger, at Maria har været en kompetent fagperson, med høj faglighed og ansvarlighed , og at hun har udvist rettidig omhu .